dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Affaldsrobot der både kører og taler roligt

Ikast-Brande tester servicerobot, der selv kører rundt på afdelingerne på et plejecenter for at hente affald. Endnu kan den ikke selv tage elevatoren
10. NOV 2016 14.12

IKAST-BRANDE: De foreløbige erfaringer med affaldsrobotten MiR100 - også kaldet Roberta - på plejecentret Engparken i Brande viser blandt andet, at lugtgener på centeret er blevet minimeret. Ligesom det er en fordel, at personalet nu ikke behøver forlade afdelingen, når der skal tømmes skraldespande, så de kan blive tæt på borgerne.  

Det oplyser komunen, efter at sundheds- og omsorgsudvalget var i Brande for at se Roberta i aktion med affaldshåndtering. Robotten kan programmeres til at køre en fast rute eller tilkaldes ved behov via iPad eller telefon.

- Borgerne er trygge ved Roberta, da den kører og taler roligt og holder tilbage for mennesker og genstande. En af beboerne på Engparken sagde 'Den er god nok og taler pænt til os', siger Ruth Juhl Jensen, leder af Engparken.

OPI-aftale
I projektperioden har Engparken samarbejdet med et lokalt firma om at få Roberta til at fungere optimalt, så den kører i det rigtige tempo, har den rigtige standardrute og holder stille på hver afdeling, så personalet har tid til at fylde skrald på robottens vogn.

Den største udfordring i testperioden har været at få robotten til selv at tage elevatoren. Der udvikles stadig på at optimere udnyttelsen - blandt andet skal flere medarbejdere kunne tilkalde den til en opgave.

Projektet er foregået via en OPI-aftale - en samarbejdsmodel for, hvordan offentlige og private aktører kan arbejde sammen om at skabe nye innovative løsninger.

Det er ikke kun affaldsrobotten som hjælper med at gøre hverdagen nemmere for både borgere og personale på plejecentrene i Ikast-Brande Kommune. Der er også blandt andet skylle-tørre-toiletter, robotstøvsugere, spiserobotter og smarte senge.

 

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.